Det og meget mere kan du blive rigtig klog på ved at søge en stilling som sundhedsadministrativ koordinator i Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, hvor vi har en fast stilling på 30 timer ugentligt i vores ambulatorie fra den 1/2-26.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 6 engagerede og dygtige kolleger, hvor det tværfaglige samarbejde med både sygeplejersker og læger er en naturlig del af hverdagen.
Ambulatoriet er organiseret i to områder:
Front Office fungerer som ambulatoriets modtagelse og bemandes på skift fra uge til uge. Her er din primære opgave at støtte både patienter og kollegaer i hverdagen. Arbejdet er præget af hyppige afbrydelser, og der indgår hverken telefonbetjening eller større registreringsopgaver i denne funktion.
Back Office varetager de mere administrative og fordybelseskrævende opgaver – som fx telefonpasning, kodefordeling, udarbejdelse af rapporter og lister. Også her roterer opgaverne ugen...