Tid til at blive til nogen … (Pia Olsen Dyhr).
Børnebastionen er et hyggeligt, lille og integreret dagtilbud med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper på Christianshavn lige ud til Volden, som er et stort grønt område med flere legepladser. Lige nu er der to ledige pædagogstillinger i børnehaven (en på hver stue), og hvis du brænder for at gøre en forskel for børn, så er det måske dig, vi leder efter.
Når du træder ind ad døren i Børnebastionen, bliver du mødt af en flok glade, ivrige og nysgerrige børn, som har ventet på, at du kom, fordi du er god til at lege, du fortæller nogle sjove historier og du giver de bedste krammere. Og så har du en engels tålmodighed, når det gælder om at støtte dem i at være selvhjulpne.
I børnenes øjne er du superstar – og det er du faktisk også i dine kollegers, idet du er kompetent og autentisk. Du er inspirerende at være sammen med og du er god til at improvisere, når dagen pludselig ser anderledes ud, fordi der ...