Ved Kræftafdelingen er en 12 måneders uklassificeret stilling ledig til besættelse efter aftale.
Læger, der tidligere har haft en introduktionsstilling i klinisk onkologi vil blive foretrukket.
Der tilbydes et rigt uddannelses- og undervisningsmiljø og der stilles krav om aktiv deltagelse i disse aktiviteter.
Uddannelsen organiseres af to uddannelsesansvarlige overlæger, to uddannelseskoordinerende yngre læger og fem hovedvejledere. Da der er tale om en uklassificeret ansættelse har afdelingen ikke pligt til formel uddannelse, men ansøger deltager i uddannelsesaktiviteter på lige vilkår med kollegaer, ansat i uddannelsesstillinger.
Afdelingen har stor klinisk og præklinisk forskningsaktivitet, og der vil være gode muligheder for at blive introduceret til eller indgå i forskningsprojekter. Afdelingen varetager undervisning af studenter, og det forventes at ansøger bidrager til deres uddannelse.
Vi lægger vægt på at ansøger udviser positiv holdning, ...