En af vores dygtige matematiklærere skal på barsel, og vi søger derfor en matematiklærer til bl.a. 6. årgang.
Barselsvikariatet varer fra den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter og skoleåret ud.
Vores 6. klasser er nydannede fra skoleårets start, så det er centralt, at årgangens lærere har fokus på, at eleverne skal danne nye vigtige relationer både fagligt og socialt. Konkret skal du være klasselærer i 6.A., undervise eleverne i matematik, kristendom, idræt og du vil få nogle co-teaching timer på årgangen.
I klasselærerarbejdet i 6. A. kommer du til at arbejde sammen med en rutineret dansk- og klasselærer. Derudover skal du være co-teacher i matematik på 9. årgang, da der er tilført flere to-voksen timer til både 8. og 9. årgang i Københavns Kommune. Omkring juletid skal du regne med, at nogle af co-teaching timerne byttes ud med matematik og endnu en klasselærerfunktion på 7. årgang.
På Christianshavns Skole vil du blive reduceret...